Kurserne

Hvad er det for nogle kurser?

Når du bestiller et SupKu-kursus kan du forvente klasseundervisning på højt niveau. Da hver underviser er passioneret på sit eget faglige område varierer det om der er størst fokus på udenadslære, gruppearbejde eller arbejdshæfter. Hvad der mere specifikt bliver gennemgået kan du læse mere om under de enkelte kurser.

Vi bestræber os på maks. at have 25 per hold sådan så alle vores kursister føler de har tid til at spørge ind til de emner de måtte have svært ved. På denne måde sikrer vi at alle går derfra og føler sig klar til eksamen. 

Hvad er niveauet?

Da kurserne er eksamenforberedende kan du forvente at der vil blive gennemgået de emner der hyppigst kommer til eksamen. Det er ikke en slavisk gennemgang af pensum, og der vil derfor også være detaljer der forventes man selv læser op på. Målet er dog at alle går der fra med evnen til sikkert at kunne bestå eksamen. 

Hvad gør jeg hvis jeg har spørgsmål til kurset?

Vi elsker at høre fra jer, både før og efter kurserne. Hvis i har spørgsmål til et specifikt kursus kan i sende en mail info@supku.dk, så sender vi jeres spørgsmål videre til den rette underviser. 

 

 

Underviserne

Hvem er jeres undervisere?

Alle vores undervisere er studerende der har en speciel interesse for netop det emne de underviser i. De har selv stået hvor du står, været igennem eksamen, så de ved hvad der forventes. Samtidig holder se sig opdateret på nye huskeregler, de seneste eksamenopgaver og de bedste notesamlinger. På denne måde kan du forvente at undervisningen bliver relevant, opdateret og eksamenfokuseret. 

 

 

 

Hvordan sikrer i kvaliteten af jeres undervisning?

Hos SupKu har vi en stor gruppe af meget erfarne undervisere der, udover at undervise hos SupKu, også underviser på universitetet, private kurser mm. Denne viden trækkes der på så de nyeste undervisere har mulighed for at få en masse sparring med de mere erfarne. Dette gør vi gennem én og én møder med direkte feedback og fællesaftener 2 gange pr. semester hvor næsten hele SupKu samles og fremlægger for hinanden - på denne måde får alle undervisere, nye som gamle, mulighed for hele tiden at blive dygtigere. 

Efter hvert kursus sendes der et spørgeskema ud til de studerende hvor en række ting ved kurset vurderes på en skala fra 1 til 6. Disse evalueringer bruger vi når vi mødes til evalueringsmøde efter hvert kursus hvor der bliver snakket om hvad der virkede godt, samt hvad der kan gøres bedre til næste gang. 

 

 

Historien

SupKu blev startet i 2013 af 6 medicinstuderende. Meningen var at lave de bedst mulige kurser så billigt som muligt, samt give andre studerende muligheden for at lære fra sig i de fag de var bedst til. 

 

Den store efterspørgsel gjorde dog hurtigt at hobbyen som underviser blev til et omfattende arbejde og en større omstrukturering måtte til. Væk var papirlister, enkelte mails og håndtegnede logoer, erstattet med en hjemmeside, et nyt smart e-mailsystem og noget der ligner det logo vi ser idag. Siden har både hjemmeside, mail- og administration gået igennem flere opdateringer i takt med at SupKu støt har vokset sig større. 

I efteråret 2017 går en drøm i opfyldelse når SupKu endelig får sit eget undervisninglokale og kontor på Esromgade 15.  Vi glæder os alle til at lave flere, større og lækrere kurser til alle vores medstuderende. 

 

 

Bestyrelsen

Ida Juul Sneppen 

Direktør for SupKu

Medstifter

 

 

 

Anders Juul Gullach 

Bestyrelsesmedlem

Medstifter

 

 

 

Jes Rossen

Bestyrelsessuppleant

 

Nick Schou Nielsen

Økonomidirektør

Medstifter

 

 

 

Asher Lou Isenberg

Bestyrelsesmedlem

 

 

 

Anna Bech Moestrup

Direktør i SupKu Vet

 

 

 

Andreas Frithioff

Bestyrelsesformand

 

 

 

Persia Shahriari

Bestyrelsesmedlem

 

 

 

© 2017 Asher Lou Isenberg, for SupKu